Sigtet for ulovlig kniv og narkokørsel
Der viste sig at være bid to gange, da betjente fra Sydøstjyllands Politi onsdag aften rutinemæssigt standsede bilister ved Skanderborg. Det oplyser visepolitiinspektør Stig Simonsen.
En ung mand på 19 år fra Viby ved Aarhus, der kl. 21.45 blev standset på Ørstedsvej i Stilling, viste sig at være påvirket af narkotika. Da betjentene samtidig fandt en ulovlig kniv i hans bil, blev han sigtet både efter lov om euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.
Senere samme aften, kl 23.19, blev en 41-årig mand fra Nordjylland bragt til standsning på Vroldvej. Også han viste sig at være påvirket af narkotika og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.