Fortsæt til indhold

Brandfolk slog dør ind og reddede kvinde ud af røgfyldt lejlighed

Onsdag morgen havde kvinde glemt mad i sin ovn, hvilket fik naboer i etageejendom til at reagere på grund af røgudvikling.

Krimi

Onsdag morgen klokken 7.49 blev Østjyllands Brandvæsen kaldt ud til en formodet brand i en etageejendom på Slotslyngen i Aarhus V.

Det bekræfter Anders Rathcke, der operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, til Lokalavisen Aarhus.

»Da vi ankom, kunne vi ikke få kontakt til beboeren i den lejlighed, hvor der kom røg fra. Derfor nedlagde vi døren og gik ind og konstaterede, at der var røg. Her fandt vi en kvinde, som vi så fik ud. Det viste sig, at hun havde glemt noget mad i sin ovn, og det gav noget røg. Vi fik fjernet maden og luftet ud,« forklarer Anders Rathcke.

Han roser, at der blev reageret hurtigt fra naboernes side. Det var en medvirkende årsag til, at situationen hurtig kom under kontrol.

Operationschefen oplyser, at Østjyllands Brandvæsen var ude på stedet med tre køretøjer, og at kvinden er tilbage i sin lejlighed efter en røgfyldt morgen.

Foto: Local Eyes