Rykkede ud til hærværk på kirkegård: Finder ung gerningsmand bevæbnet med køkkenkniv
Lokalpolitiet i Viborg blev lørdag aften kaldt ud til byens krikegård efter meldinger om, at en person gik og væltede gravsten.
Lørdag aften var der usædvanlig aktivitet på Viborg Kirkegård.
Lokalapolitiet fik en henvendelse kort efter klokken 22 om, at en mand befandt sig på kirkegården og gik og væltede gravsten - en for lokalpolitiet sjælden hændelse.
»Det er sjældent, vi har episoder med hærværk på kirkegårde. Det er er uden for normalen,« siger Andreas Bang Andersen, der er politikommissær hos Viborg Lokalpoliti, til TV Midtvest.
Da politiet ankommer til kirkegården, finder de en 21-årig mand på stedet, der indrømmer, at han står bag væltningen af omkring 20 gravsten i alt, ligesom politiet finder ham i besiddelse af en kobberdue, der stammer fra et af gravstederne.
Herudover finder betjentene på mandens person en 20 centimeter lang køkkenkniv, som han ikke kunne forklare, hvorfor han havde med på kirkegårdsbesøg, skriver TV Midtvest.
Dermed sigtes den 21-årige for henholdsvis hærværk, tyveri og overtrædelse af knivloven.