Spøgelsesbilist dræbt i dødsulykke
En 60-årig mandlig bilist fra Kalundborg afgik ved døden onsdag aften i Værløse, da han påkørte en højresvingende bilist-
am
En 60-årig mandlig bilist fra Kalundborg kørte klokken 19.13 ad Kirke Værløsevej i vestlig retning, hvor han af ukendte årsager kørte mod færdselsretningen og påkørte en 37-årig mandlig bilist fra Vesthimmerland, som var ved at foretage et højresving fra en sidevej og ind på hovedvejen.
Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.
Patruljer blev sendt til ulykkesstedet, hvor trafikken i en periode var påvirket, mens myndighedernes arbejde pågik.
Den 60-årige bilist blev med ambulance kørt til behandling på hospitalet, men afgik her ved døden.