Fortsæt til indhold

Kom hjem til 15 fældede træer i baghaven - nu er nabo sigtet for groft hærværk

En mand i Holbæk fik sig en forskrækkelse, da han kom hjem og kiggede ud i sin have. Naboen mener, han var i sin gode ret.

Krimi
am

Kl. 10.11 fik politiet i Midt- og Vestsjælland en anmeldelse om, at en husejer var kommet hjem til sin villa i Store Merløse, hvor han konstaterede, at der var fældet omkring 15 større træer i hans baghave.

Husejeren så en ledning fra sin ejendom hen til naboens ejendom, så mistanken blev rettet mod naboen. Det fremgår af døgnrapporten.

En patrulje kørte herefter hen til naboens adresse, hvor de sigtede den 55-årige nabo for groft hærværk.

Den 55-årige erkendte at have fældet træerne og kørt træet væk. Han mente, at han havde fået lov til at fælde træerne, da de skyggede for hans grund.

Den 55-årige kan forvente et større erstatningskrav for de 15 træer, der alle havde en højde på omkring 10-12 meter. Han vil desuden høre mere fra politiet i sagen.