Fortsæt til indhold

47-årig mand mister livet i voldsom ulykke

En 47-årig mand døde onsdag aften i en trafikulykke nær Viborg.

Krimi
am

Kl. 22.44 onsdag aften fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om en ulykke.

Her var en 47-årig mand kommet kørende ad Sønder Rind Vej mod øst, da han mistede herredømmet over sin bil. Det oplyser Anders Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Han kørte ind i et træ, og der opstod ild i bilen,« siger vagtchefen til mediet.

Manden blev erklæret død.

Det er for tidligt at sige, hvordan det kunne ende så galt, at manden mistede herredømmet over sin bil, men ifølge vagtchefen, så har der formentligt været tale om »en snoet vej kombineret med høj hastighed«.

De pårørende er underrettet.