Handicaphjælper svindler sig til 300.000 kroner
En 50-årig mand franarrede et stort beløb fra den kvinde, han var ansat til at hjælpe.
jro
En 50-årig mand har overført 300.000 kroner til sin egen konto fra den kvinde, han skulle hjælpe.
Det oplyser Nordjællands anklagere.
Den 50-årige var ansat som kvindens handicaphjælper - og over en periode på otte måneder, hvor han havde adgang til kvindens konto, overførte han beløbet.
Den 50-årige blev idømt seks måneders betinget fængsel - med vilkår om samfundstjeneste, oplyser anklagerne.