Merete er forsvundet: Hun er godt gående
Politiet beder borgerne om hjælp til at finde en 83-årig kvinde.
Politiet efterlyser en 83-årig kvinde.
Hun er gået fra sit hjem i Rødovre - og kan muligvis ikke selv finde tilbage.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Den 83-årige kvinde hedder Merete og er mellem 165 og 170 centimeter høj. Hun er almindelig af byning og formentlig iført grå bukser.
Politiet oplyser videre, at Merete er godt gående, men sandsynligvis stadig opholder sig i Rødovre.
Oplysninger i sagen til Københavns Vestegns Politi på telefonnummer 114.