Banket ned med golfkølle: Har alvorlige skader
En 17-årig fremstilles i grundlovsforhør.
jro
En 26-årig mand blev slået ned med en golfkølle.
Politiet har anholdt en 17-årig mand i sagen.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Den 26-årige blev søndag slået i hovedet med en golfkølle på Nyringen i Risskov.
Han blev efterfølgende indlagt med alvorlige skader. Han er dog ved bevidsthed og »fuld kontaktbar«, oplyser politiet.
Fremstilles i grundlovsforhør
Den 17-årige bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus - sigtet for grov vold.
Mandag anholdt Østjyllands Politi en anden 17-årig til sagen, som blev løsladt efter endt afhøring.
Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
Derfor har Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.