Fortsæt til indhold

Voldtog hustru igen og igen

Nu er en 25-årig mand idømt fængselsstraf og udvisning.

Krimi
jro

En 25-årig mand er dømt for voldtægt af sin ægtefælle.

Straffen lød på tre år og ni måneders fængsel og udvisning.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden var tiltalte for i oktober 2021 at have voldtaget sin hustru gentagne gange i deres fælles hjem i Herlev.

Han var også tiltalt for at have udsat kvinden for bedrageri, vold og vidnetrusler.

Nægter sig skyldig

Den 25-årige har under hele retssagen nægtet sig skyldig, men det valgte retten altså at sidde overhørig.

»Dommen sender et markant signal om at politi og retsvæsen ser med stor alvor på sager af denne karakter,« siger Bjarke Enevoldsen, der er anklager i sagen.

Manden blev anholdt cirka to uger efter overgrebene og har siden siddet varetægtsfængslet. Han vil være fængslet frem til afsoning.

Den 25-årig ankede dommen.