Ung mand ramt af flere skud: Overlevede ikke
Den unge mand blev skudt på en vandpibecafe.
En 24-årig mand blev mandag aften dræbt af skud i en butik på Frederikssundsvej.
Nu kommer Københavns Politi med nyt om en mistænkt gerningsmand.
Den unge mand befandt sig i en vandpibecafe, da en anden mand omkring klokken 20.47 kom ind og skød ham.
Den 24-årige blev ramt af flere skud - og døde senere af sine skader.
Ifølge politiet skal den dræbte ikke have relationer til hverken bande- eller rockermiljøet.
Ung mand med hætte
Gerningsmanden er en ung mand, der er spinkel af bygning og var iført sort beklædning. Han var maskeret og havde en hætte trukket op over hovedet, oplyser Københavns Politi.
Samtidig opfordrer politiet eventuelle vidner, eller andre med oplysninger i sagen, om at henvende sig til Københavns politi på telefonnummer 114.
Omfattende efterforskning
»Vi har natten igennem haft en omfattende efterforskning, men vil stadig gerne høre fra alle, der har set noget i forbindelse med skyderiet,« siger vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Københavns Politi.
Nærpolitiet er tirsdag til stede med den mobile politistation nær gerningsstedet - Frederikssundsvej 25.
Også her kan eventuelle vidner kontakte politiet, der vil være til stede til tirsdag aften.
Københavns Polit har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.