Fortsæt til indhold

To i kritisk tilstand efter ulykke med lastbil

To personer blev så alvorligt kvæstet i en ulykke, de er i kritisk tiltand.

Krimi

En mand og en kvinde er i kritisk tilstand efter en ulykke mellem en lastbil og en personbil.

De to - en mand og en kvinde - befandt sig i personbilen.

De kom kørende i en personbil ad Hornsherredvej ved Kirke Hyllinge, hvor de - af uvisse årsager - kolliderede med en lastbil.

»Vi får meldingen klokken 12.53,« har Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, tidligere fortalt til Lokalavisen.dk.

Der blev tilkaldt både politi, ambulancer, brandvæsen og en lægehelikopter til ulykkesstedet.

»Den landede klokken 13.10,« sagde Bjerregaard.

Den ene er blevet fløjet til Rigshospitalet i København, mens den anden er blevet kørt til behandling på Holbæk Sygehus, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

»De er i kritisk tilstand,« siger Emil Grønning, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Lokalavisen.dk.

Der er ikke mange oplysninger om de kvæstede, men manden er født i 1934 - kvinden i 1941, oplyser vagtchefen.

Der blev tilkaldt en helikopter til ulykken. Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.

Den ene er blevet fløjet til Rigshospitalet i København, mens den anden er blevet kørt til behandling på Holbæk Sygehus.

Der er tilkaldt en bilinspektør for at undersøge årsagen til ulykken nærmere.

Under først redningspersonalets og senere bilinspektørens arbejde var vejen spærret.

Den er igen åben for trafik.