Fortsæt til indhold

Ring, hvis du ser ham: 23-årig eftersøgt i stor narkosag

Nu beder politiet om offentlighedens hjælp.

Krimi
am

Zimon Hougaard Hansen er navnet på den 23-årige mand, som politiet nu jagter.

I en pressemeddelelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyser politiet, at manden er eftersøgt i en »større narkosag«.

Zimon Hougaard Hansen har tidligere opholdt sig i Københavnsområdet, men kan muligvis også opholde sig i udlandet, lyder det videre.

Har man nogle oplysninger, som kan føre til anholdelse af Zimon Hougaard Hansen, bedes man kontakte politiet på telefon 114 eller mail nsk@politi.dk.

Zimon Hougaard Hansen beskrives som:

  • 23 år
  • Cirka 180 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Har kort, rødbrunt hår og rødligt skæg.
  • Skønnes ikke at være farlig.