Fortsæt til indhold

Slut med nysgerrige: Nu vanker der

Der var været ild i laden i flere døgn.

Krimi

Natten til lørdag gik der ild i en lade med omkring 2.000 bigballer - og to mejetærskere.

Efter flere dage brænder det stadig - og branden har tiltrukket en del nysgerrige.

Nu har politiet fået nok.

Der skal holdes afstand til branden, men det ser de nysgerrige så stort på, at der nu er opsat en politiafspærring på stedet.

Og respekteres den ikke, så er meldingen fra Midt- og Vestjyllands Politi helt klar:

»Det er forbundet med bødestraf at overskride den opsatte afspærring,« skriver poiltikredsen i et tweet.

Branden blev anmeldt natten til lørdag. Video: Presse-fotos.dk.

Nordjyllands Beredskab blev kaldt til gårdbranden på Glædevej i Frøstrup lørdag klokken 03.15.

Dengang lød det, at slukningsarbejdet angiveligt vil tage hele lørdagen.

»Flere tagplader er faldet ned i laden, og på grund af varmen har det været svært at fjerne dem. De lægger sig som et låg på dele af branden i halmen. Så vi skal have dem væk, så halmen hurtigere kan brænde,« har Nicolai Kanstrup, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, tidligere udtalt.

Under indsatsen har der været indkaldt mandskab fra flere stationer.

Derudover hjælper beredskabsstyrelsen.

Årsagen til brandnen er endnu ukendt og skal undersøges nærmere.

Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.