Fortsæt til indhold

Mand død i tragisk ulykke: Snublede og blev dræbt af tog

En dement mand har søndag aften mistet livet.

Krimi
am

Kl. 21 søndag aften tikkede anmeldelsen ind om en tragisk ulykke. Ulykken fandt sted ved Nivå Station i Nordsjælland, hvor en 70-årig dement mand afgik ved døden, da han blev ramt af et tog.

Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T.

Manden havde forinden været sammen med sin hustru i det lokale indkøbscenter, men her var de to blevet væk fra hinanden.

»Så går hun rundt og leder efter ham, og hun melder ham savnet,« siger vagtchef Henrik Thelin hos Nordsjællands Politi til B.T.

Da konen melder manden savnet, har politiet dog allerede fået en anmeldelse om en personpåkørsel. Ifølge vidner på stedet havde manden gået rundt på skinnerne, inden han snublede og blev påkørt.

De pårørende er underrettet.