»Der er ved at blive overført 12.000 kroner fra din konto til Spanien«

Politiet har nu i mange år opfordret til, at man altid er særdeles varsom, hvis man bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra ens bank, kommune eller anden myndighed.

Ring for eksempel tilbage til banken og tjek, at opkaldet faktisk kom fra dem, lyder et af politiets råd.

Giv desuden aldrig kort, koder eller personlige oplysninger ud, lyder et andet.

Gerda Jensen, 96 til januar, og hendes veninde Tove Andersen, 72, kendte alt til de råd, da de torsdag 29. september alligevel gik pladask i fælden.

De to djurslændinge fra Rønde oplevede lidt af mareridt. De har kendt hinanden i mange år - siden Rønde Kommunes tid, hvor de begge arbejde ved kommunen. Gerda Jensen i Sygesikringen og som sekretær for Hjemmeplejen, hvor Tove Andersen var ansat. Siden da har de været uadskillige veninder. Tove kommer ofte forbi Gerda og hjælper hende. Ligesom hun ofte er chauffør for den ældre, men uhyre åndsfriske dame.

»Dagen før det skete, havde Gerda været i Hornslet for at blive vaccineret mod corona, og om torsdagen havde hun det lidt skidt, så hun lå på sofaen, da jeg kom forbi. Kort efter ringede telefonen,« fortæller Tove Andersen.

»Jeg tager Gerdas fastnettelefon, fordi Gerda kun kan høre svagt på det ene øre. Jeg hører en mand, der præsenterer sig høfligt som ’Madsen’ fra Rønde Sparekasse. Han siger: »Det er Madsen fra Rønde Sparekasse. Der er ved at blive overført 12.000 kroner fra din (Gerdas, red.) konto til Spanien.«

’Madsen’ taler med gebrokken accent.

»Hvordan søren kan du se det,« fremstammer Tove Andersen lettere rystet til den pågældende ’Madsen’.

»Det kan jeg se ved, at der er en rød lampe, der lyser på min skærm,« svarer ’Madsen’.

Tove Andersen når at spørge ’Madsen’, hvordan hun nu også kan vide, at han taler sandt.

»Selvfølgelig taler jeg da sandt. Jeg vil kun hjælpe,« svarer ’Madsen’ hende.

»Det haster. Jeg skal have Gerdas hævekode og hendes hævekort. Der kommer et bud fra Sparekassen forbi i løbet af 10-15 minutter og henter kortet,« fortsætter ’Madsen’.

Fortsat mistroisk

Hos Tove Andersen er der alligevel en klokke, der ringer om, at hun skal passe på nu.

Hun spørger derfor ’Madsen’, hvor han sidder i Rønde Sparekasse. Om han sidder i kælderen?

»Jeg vidste jo, at der ikke er en kælder i Rønde Sparekasse,« fortæller hun.

»Nej, jeg sidder sørme ovenpå,« svarer ’Madsen’ troværdigt.

Tove Andersen spørger også ’Madsen’, hvem der sidder ved siden af ham.

»Det gør jo Hammer,« svarer ’Madsen’ overbevisende tilbage.

Det fortalte hende, at ham ’Madsen’ ikke var en falsk bankmand.

Hun udleverer Gerdas kode til hævekortet, men ikke sin egen, som ’Madsen’ ellers også forsøger at få ud af hende.

»Det bliver da så kun face-to-face, svarer jeg ham,« fortæller Tove Andersen.

Mathias kommer gående

Kort efter kommer bankbudet til huset i Rønde midtby. Han præsenterer sig formelt og høfligt som Mathias. Hans udseende er asiatisk, ifølge Tove Andersen. »Jeg vil skyde på, at han er vietnameser, en yderst pæn og nobel ung mand mellem 25 og 30 år, cirka 1,65 høj.«

Han får en kuvert med Gerdas hævekort med og går stille roligt videre.

»Jeg når ikke at snakke videre med ham, fordi Gerda skal på toilet, og det er på første sal. Jeg når, at tage min telefon med fra min frakkelomme, der hænger i gangen, og da jeg kommer op på første sal, skynder jeg mig ind i Gerdas soveværelse, mens hun er på toilet. Herfra jeg ringer til Rønde Sparekasse,« husker Tove Andersen.

»En medarbejder fortæller mig, at der er tale om en svindel, og at de har haft et lignende tilfælde samme dag. Så jeg har klokket i det. Jeg følte mig ærlig talt lidt flov,« siger Tove Andersen.

Det var troværdigt

Både Gerda Jensen og Tove Andersen vidste selvfølgelig godt, at de aldrig må aflevere hverken hævekort eller kode til andre, men de gjorde det alligevel. Hvorfor?

»Når man ser tilbage på, hvad der er sket, føler man sig lidt dum, men mens det stod på, lød det jo troværdigt det hele, og man bliver altså forfjamsket og glemmer at tænke klart, når man bliver ringet op af en mand, som lyder, som om han kun vil dig det godt og bare hjælpe,« siger Tove Andersen.

»Vi vidste, at vi aldrig må udlevere kort og kode, men når ’Madsen’ også fortæller, at politiet vil komme forbi mellem 16 og 17, og at Gerda vil få en ny kode dagen efter pr. bud mellem 10 og 12, så glemmer man at tænke klart.«

Gerda Jensen nikker og smiler.

Svindlerne nåede at hæve 6.000 kroner fra hendes konto, før medarbejdere i Rønde Sparekasse fik spærret kontoen.

Tove Andersen fik meldt det skete til Østjyllands Politi i Grenaa, som muligvis har fanget de formastelige (se faktaboks).

Fast gameplan

Carsten Stenulm, chef for forretningsudvikling i Rønde Sparekasse, må ikke udtale sig om den aktuelle sag, men han bekræfter, at Rønde Sparekasse samme dag havde en håndfuld andre lignende tilfælde, hvor svindlernes gameplan var enslydende.

»Når vi får henvendelser om sådanne sager fra kunder, kontakter vi med det samme Ældresagen lokalt og advarer dem om, hvad der er sket, og beder dem smide en meddelelse på hjemmesiden og gerne også direkte til deres medlemmer via en mailingliste,« forklarer Carsten Stenulm.

»Vi laver fluks et opslag på vores egen hjemmeside, hvor vi gentager, at man aldrig må udlevere kort og hævekode til andre mennesker.«

Carsten Stenulm fortæller, at det er yderst sjældent, at Rønde Sparekasse er udsat for, at deciderede svindlere går på strandhugst hos ældre mennesker lokalt.

»Det er tydeligt, når det sker, at de falske bankmænd møder frem med en fast gameplan. De er godt forberedte og går målrettet efter ældre mennesker, som måske ikke er så digitale som yngre borgere. Efter et stykke tid forsvinder de igen fra området, fordi risikoen for at blive afsløret er blevet for stor.«

»Men en gang mere. Udlevér aldrig dit betalingskort og din hævekode, og i øvrigt har pengeinstitutter ikke længere bankbude, der kommer på privat besøg,« lyder det med et formanende smil fra chefen for forretningsudvikling i Rønde Sparekasse.