Tre drenge dømt for at filme og videresende sexvideo
Tre 17-årige blev for nylig dømt ved Retten i Horsens for at optage og dele sexvideo af to personer.
Tre teenagere fra Hørning ved Skanderborg blev for nylig dømt ved Retten i Horsens.
Ifølge anklageskriftet mod de tre 17-årige drenge blev de dømt for tilbage i august 2020 enten at optage eller videresende en video af to personer, der havde sex. Af anklageskriftet fremgår det, at den ene person optog to personer have sex for efterfølgende at sende sekvensen til flere personer. Retten i Horsens oplyser, at han blev idømt 10 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.
Anden dømte sendte videoen til en person, og for det fik han syv dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Den sidste dømte fik 10 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år for at sende videoen til en gruppe på Snapchat bestående af ni personer.
Hændelserne var ifølge anklageskriftet krænkende over for de to forurettede personer.
Alle tre drenge ankede dommen til landsretten, oplyser retten i Horsens. Der er af den grund endnu ikke sat det endelige punktum i sagen.