Fortsæt til indhold

Naboer evakueret: Undersøger mistænkeligt forhold

Politiet er lige nu til stede.

Krimi
am

Politiet undersøger lige nu - torsdag morgen - et mistænkeligt forhold på Vandtårnsvej i Gladsaxe, hvor medarbejdere i en nærliggende virksomhed er blevet evakueret.

Det oplyser Vestegnens Politi på Twitter.

»Vi har ikke yderligere info, vi kan give for nu, men følger op, når det er muligt,« lyder meldingen indtil videre.

Billeder fra stedet viser, hvordan vejen er bag polititape.

»Hørte braget præcis 04.42,« skriver en bruger på Twitter, mens en anden kommenterer politiets tweet med:

»Hele lejligheden rystede kl 5, troede det var i en af blokkene!«

Hvad der helt præcist er sket, har politiet ikke beskrevet officielt endnu. Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger så er flere vinduer samt en postkasse hos en virksomhed sprængt i luften.

Ammunitionsrydningstjenesten skulle ligeledes være på vej, mens en nabobygning også skulle være blevet evakueret.