Fortsæt til indhold

Har sat aktion i værk: Tungt bevæbnet politi kræver arbejdsro ved ejendom

Politiet er lige nu til stede ved Lupinvej i Silkeborg.

Krimi
am

Tungt bevæbnet politi klædt på med hjelme er set ved Lupinvej i Silkeborg onsdag eftermiddag. Ambulance er også på stedet.

Det er begrænset, hvad Midt- og Vestjyllands Politi indtil videre har sagt om sagen, men der er tale om en anholdelsesaktion.

»Vi er pt. til stede i området omkring Lupinvej i Silkeborg i forbindelse med en anholdelsesaktion. Vi beder folk om at give os arbejdsro på stedet og har ikke yderligere kommentarer til sagen for nuværende,« skriver politikredsen på Twitter.

Senere har man uddybet, at man »ønsker at komme i kontakt med en enkelt person i en beboelsesejendom«

Politiet modtog kl. 13.42 en anmeldelse, som gjorde, at man fra politiets side vurderede, at det var nødvendigt med en anholdelsesaktion af en navngiven person i ejendommen på Lupinvej.

»Vi arbejder på, at anholdelsen kan foregå så sikkert som muligt for både den pågældende person og for os selv,« skriver politiet på Twitter og tilføjer:

»Tidshorisonten for vores tilstedeværelse er stadig ukendt, og vi beder om forståelse fra de naboer, der fortsat må vente på at komme hjem til deres lejligheder.«

Vi følger sagen.

Politiafspærring ved Lupinvej. Foto: Presse-fotos.dk.