Fortsæt til indhold

Rottweiler-ejer har tre dage til at melde sig selv: Ellers får hanhund ny ejer

Politiet leder nu efter ejeren til en rottweiler.

Krimi
am

Østjyllands Politi leder efter ejeren til en rottweiler, som tirsdag omkring kl. 12.30 blev fundet på Rønnevangen i Sabro i det vestlige Aarhus.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om en sort hanhund med grønt halsbånd uden hundetegn og uden chip. Og er man ejeren af hunden, så skal man ringe til politiet på telefon 114. Og man skal gøre det hurtigt.

For kontakter ejeren ikke politiet inden for tre dage, så vil den via et dyre-internat blive afhændet til anden side.

Østjyllands Politi oplyser samtidig, at man ikke har mulighed for at videreformidle eventuelle ønsker fra borgere, der ønsker at overtage hunden.