Fortsæt til indhold

Håndværkere fandt alvorligt kvæstet kvinde: Nu efterlyser politiet denne mand

En 41-årig litauisk mand er nu på politiets radar.

Krimi
am

Politiet i Midt- og Vestsjælland har offentliggjort navn og billede på en 41-årig mand fra Litauen. Manden er efterlyst i forbindelse med et voldeligt knivoverfald på en jævnaldrende kvinde.

Kvinden blev fundet på Strandvejen i Svinninge vest for Holbæk mandag morgen af nogle forbipasserende håndværkere, der hjalp kvinden og alarmerede politiet og ambulance.

Senere kom det så frem, at kvinden, som havde pådraget sig alvorlige - men ikke livstruende - skader, havde haft en uoverensstemmelse med en mandlig bekendt, som endte med at bruge en kniv mod hende.

Politiet oplyste, man siden har ledt efter den mandlige bekendte - men uden held. Og nu udsender politiet så onsdag billede og navn på den mistænkte gerningsmand bag overfaldet.

Politiet leder efter den 41-årig Arturas Bauza fra Litauen. Arturas Bauza beskrives som en 41-årig mand, almindelig af bygning og taler kun sit modersmål (litauisk).

Arturas Bauza beskrives som en 41-årig mand, almindelig af bygning og taler kun sit modersmål (litauisk). Han kan have barberet sit skæg oplyser politiet.

Har fundet formodet våben

Efter overfaldet flygtede den mistænkte fra stedet ad Solholm mod nord og videre til højre ad Solholmsvej i retning mod jernbanen, oplyser politiet.

Og her kan den mistænkte på flugtruten have skaffet sig af med effekter, hvorfor beboere i området bedes undersøge deres private områder for genstande, som ikke normalt vil være efterladt i området.

Politiet har i Svinninge by fundet en kniv, som man formoder er anvendt til overfalde kvinden.

Har man oplysninger om den efterlyste mand, så kan man give dem til efterforskningsafdelingen på Holbæk politistation hos Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.