Politiet søger ejere til gocart og ATV
Politiet har anholdt en mand i sagen.
En hjemmebygget gocart eller en sort ATV?
Mangler du en af ovenstående, så hører politiet gerne fra dig.
De to køretøjer er politiet i Syd- og Sønderjylland nemlig kommet i besiddelse af efter at have ransaget en ejendom i Aabenraa Kommune.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
29-årig anholdt
Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af indbrud, da det mistænkes, de to køretøjer er stjålne.
Der blev fundet flere tyvekoster i forbindelse med ransagningen, og en 29-årig mand er sigtet i sagen, men politiet søger altså erfter ejerne af disse to køretøjer:
- Sort/mørk ATV af mærket Cectek
- Hjemmebygget gocart med motor
Hvor præcist de to køretøjer er stjålet fra, vides ikke.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114,
»Oplys gerne journalnummer 3300-75172-00039-22,« skriver politiet.