Bombe-sprængninger: 500 evakueret
Bomberne forventes at blive bortsprængt i løbet af formiddagen.
29. oktober fandt man to bomber fra 2. verdenskrig på en mark ved Kær, som ligger på Als.
Og de bomber bliver bortsprængt i dag onsdag kl. 10.45, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Her er 500 alsinger nu blevet evakueret ud af sikkerhedszonen. Her kan de først vende tilbage, når området - som nu er afspærret - genåbner.
Her kom det frem tirsdag, at den ene af bomberne bør uskadeliggøres hurtigere end forventet. Det sker, da man vurderer den er i så dårlig stand.
»Vi kan ikke bruge de metoder til en sprængning, som vi havde forventet. De fleste metoder vil indebære, at der skal køre mange store lastvogne med jord eller sand ind på området. Det vurderer vi nu, vil være for risikabelt«, lød det fra major Peter Jegsen fra forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD tidligere på ugen.
Kan komme fragmenter
En sikkerhedszone med en radius på 2,3 kilometer er blevet afspærret. Men ved den kontrollerede sprængning kan der kommer fragmenter, der kan falde ned, lyder det. Her er vinden medregnet i sikkerhedsafstanden. Og som det ser ud lige nu bliver sikkerhedsradiussen på 2,3 km ikke udvidet, skriver JV.dk
Inden for sikkerhedszonen er der en risiko for, at fragmenter vil kunne falde ned i den inderste del af sikkerhedszonen, ligesom der kan være ruder, der kan blive ødelagt..
Nogle borgere er onsdag også blevet vækket og bedt om at søge væk fra området. Evakuerede, der ikke selv har kunnet finde et andet sted at være, har fået husly i Humlehøjhallerne i Sønderborg. Her har 15 personer sovet i hallen i nat.
Bombesprængningerne har også haft indflydelse på Sønderborg Lufthavn.
På lufthavnens hjemmeside fremgår det, at man har lukket onsdag og aflyst alle afgange. Lufthavnen har normalt fem afgang til København. Det sker, da der er indført flyveforbud over sikkerhedszonen, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.