Fortsæt til indhold

Brand i popcorn-maskine: 300 skolebørn evakueret

Der gik ild i olien i maskinen - så lød alarmen.

Krimi

Torsdag eftermiddag gik der ild i en popcorn-maskine i en biograf.

300 skolebørn måtte evakueres.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Klokken 15.44 opstod der brand i popcorn-maskinen i Biografen i Kennedy Arkaden i Aalborg.

Brandalarmen i biografen blev aktiveret og centret og biografen lukket ned evakueret.

Blandt dem cirka 300 elever fra 5. klasse.

»Alle skoleelever fulgte biograf personalets anvisninger og blev kort efter samlet ved Busterminalen og påbegyndt afhentning af forældre. Alt er foregået i god ro og orden og biografpersonalet har ageret meget professionelt,« skriver Nordjyllands Politi.

Branden var opstået i olien i maskinen og blev hurtigt slukket.

Brandvæsen og politiet er stadig på stedet og foretager udluftning, men arkaden er igen åben for alle.

En ansat i biografen behandles for røgforgiftning på stedet.

Ingen andre er kommet til skade ved hændelsen.