Bøde til 30 cyklister for at køre på gågaden i Aarhus
Politiet skrev 30 bøder på halvanden time
Arkiv
"Kære cyklister: En gågade er ikke til at cykle på. Det er et fodgængerfelt heller ikke."
Sådan skriver Østjyllands Politi på Twitter, efter politiet i dag har været på gågaden i Aarhus for at se, om cyklisterne overholder færdselsreglerne.
Det var der rigtig mange, som ikke gjorde. I løbet af halvanden time skrev betjentene 30 bøder til cyklister, der kørte på gågaden eller i fodgængerfeltet. En enkelt på løbehjul fik også en hilsen med på farten.
Det koster 700 kroner i bøde, hvis man cykler i fodgængerfelt, fortov eller gangsti.
jr