Fortsæt til indhold

Deklareret som te: Narkohund gør kæmpe fangst i lufthavnen

Toldstyrelsen har fundet 176 kilo khat i Billund Lufthavn

Krimi
Arkiv

Toldstyrelsens kontrol førte onsdag eftermiddag i sidste uge til beslaglæggelse af khat på hele 176 kilo i Cargo Center i Billund Lufthavn.

De mange kilo var pakket i flere store papkasser på en palle, som ankom fra Afrika. Flere af papkasserne var markeret som ”te” og adresseret til en privatperson, men den forsendelse fik en narkohund fra Toldstyrelsen altså forpurret, da den snusede sig frem til de mange kilo khat.

"På baggrund af vores analysearbejde udtog vi kasserne til kontrol, og vi fik desværre bekræftet mistanken om, at den indeholdt et meget stort parti illegale varer. Det er et rigtig fint beslag, som tolderne i Billund har lavet," siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Preben Buchholtz, som fortæller, at man sammen med politiet løbende har stor fokus på flere typer af euforiserende stoffer, ikke mindst khat.

jn