Brand i stor aarhusiansk kontorbygning var formentlig påsat
Politiet oplyser, at det tyder på, at gårsdagens brand i den forladte kontorbygning i Risskov, var påsat
Den brand, der onsdag eftermiddag brød ud i den forladte kontorbygning på Vikærsvej i Risskov, kan have været påsat. Det tyder de foreløbige undersøgelser i hvert fald på, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Politiet fik onsdag klokken 12.32 anmeldelsen om, at der var brand i den forladte kontorbygning, som IBM forlod i 2014. Brandvæsnet fik hurtigt branden under kontrol, så der opstod umiddelbart kun mindre sodskader på bygningen.
Ejendommen på 26.000 kvadratmeter blev i 2017 solgt til Thye Enterprise, Thye og Abildgaard ApS og Kollegiekontoret, som dengang meddelte, at man vil lave omkring 300 kollegielejligheder og et stort antal private boliger.
Døgnets øvrige hændelser
Onsdag kokken 7.55 skete der et færdselsuheld på Jernaldervej i Aarhus V. En 22-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil ført af en 66-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade.
Onsdag klokken 16.09 skete der et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Højkolvej i Aarhus V. En 34-årig kvindelig bilist drejede ind foran en 48-årig kvinde, der kom cyklende ligeud og ramte ind i bilen. Cyklisten slap umiddelbart uden skader. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Indbrud
På Kolt Østervej i Kolt begået mellem tirsdag d. 30/4 kl. 23.30 og onsdag d. 1/5 kl. 7.30
jwh