Fortsæt til indhold

Ole Henriksen overfaldet og forsøgt røvet i København

Et kostbart Rolex-ur var målet, da unge mænd overfaldt Ole Henriksen i nattelivet

Krimi
Arkiv

Den 67-årige cremekonge Ole Henriksen måtte forleden sande, at ikke alt er lutter idyl i lille Danmark, som han forlod til fordel for USA for så mange år siden, men nu igen er vendt tilbage til med sin mand Laurence.

Efter fejring af Laurences fødselsdag i København torsdag aften ved midnat i sidste uge blev parret overfaldet og forsøgt røvet ved Kongens Nytorv af nogle unge fyre, som han i første omgang troede var fans. Det skriver SE og HØR.

De unge fyre råbte Ole Henriksen an og fik lov til at få taget et billede sammen med ham, men pludselig opdagede han, at noget var galt:

"Da de ville give mig et knus, opdagede jeg pludselig, at de havde fat i ærmet på min jakke. De forsøgte at åbne urremmen for at få mit guld-Rolex af min arm," fortæller Ole Henriksen til SE og HØR.

En chokeret Ole Henriksen fik tvistet sig ud af drengenes greb og skræmt dem væk ved at begynde at råbe højt om hjælp.

Ole og Laurence kom sikkert med chokeret tilbage til deres hotel.

"Jeg var godt nok chokeret. I fremtiden må jeg nok overveje, om jeg overhovedet skal gå rundt med så dyrt et ur," siger Ole Henriksen til SE og HØR.

jn