Fortsæt til indhold

67-årig mand mister livet i brand

Ifølge politiet opstod branden i mandens sofa.

Krimi
am

En 67-årig mand har natten til lørdag mistet livet i en brand.

Anmeldelsen om brand modtog politi og brandvæsen kl. 01.39, hvorefter man rykkede ud til en ældrelejlighed i Byagerparken i Tune nær Roskilde.

Til B.T. oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at branden opstod i den 67-åriges sofa. Manden var livløs, da politiet og brandvæsen ankom.

»Han blev i første omgang reddet ud fra lejligheden og genoplivet ved hjerte-/lunge-behandling. Han kom på sygehuset i Køge, men klokken 05.20 blev det oplyst fra sygehuset, at han desværre var afgået ved døden,« siger vagtchef Emil Grønning til B.T.

Video: Presse-fotos.dk

En nabolejlighed måtte også evakueres i forbindelse med branden.

De pårørende er underrettet.