Bilist og passager på hospital efter påkørsel af modkørende
Ulykke i T-krydset Hammelvej/Skanderborgvej
Arkiv
En 47-årig kvindelig bilist og en 38-årig mandlig passager blev mandag formiddag kørt på hospitalet efter et færdselsuheld i T-krydset lige syd for Hammel ved Skanderborgvej og Hammelvej.
De var kommet kørende på Skanderborgvej mod syd og blev klokken 11.21 påkørt af en modkørende 71-årig kvindelig bilist, som svingede til venstre ad Hammelvej.
Ifølge Østjyllands Politis oplysninger kom hverken den 47-årige kvinde eller 38-årige mand umiddelbart alvorligt til skade.
Den 71-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
jr