Fortsæt til indhold

Bus helt udbrændt i det vestlige Aarhus

En blå X-bus udbrændte torsdag eftermiddag

Krimi
Arkiv

Torsdag eftermiddag måtte en blå regionalbus på Gammel Viborgvej i Tilst holde ind til siden.

Kort tid efter stod den i flammer, og inden brandvæsnet nåede at slukke flammerne, var bussen brændt helt ned.

Bussen holdt ind kort efter krydset ved Tilst Vestervej.

"Bussen er fuldstændig overtændt, da vi lander. Alt brænder, og vi skal have branden slået hurtig ned fordi, der står en meget kraftig røgsøjle ind over Tilst. Men vi får den hurtigt slået ned, og den stod ikke et sted, hvor den var til fare for noget," siger Bjørn Christensen, indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen, og fortsætter:

"Men bussen er fuldstændig udbrændt og står ikke til at redde. Den kommer ikke ud at køre igen."

Han ved ikke, hvordan branden opstod.

"Det skal politiet finde ud af, men det ser ud, som om det er startet i bagenden, og der befinder motoren sig."

Østjyllands Politi oplyser, at man fik anmeldelsen om busbranden klokken 17.34, og at man sendte en patruljevogn ud for at regulere trafikken, der dog på det tidspunkt ikke var så tung.

Ingen kom angiveligt til skade ved branden.

dp

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto