Efterlyst person med alzheimers er blevet fundet
Opdatering fredag formiddag: Han er blevet fundet i god behold i Skødstrup nord for Aarhus.
Østjyllands Politi har udsendt en efterlysning på en 64-årig mand, som har alzheimers.
Han gik hjemmefra i morges uden sine ting, og politiet har ledt efter ham i Aarhus Midtby, ligesom buschauffører og taxachauffører er blevet bedt om at holde øje med ham. Det oplyser Østjyllands Politis pressemedarbejder Anne Tidemann.
Eftersøgningen har endnu ikke givet pote, og derfor går politiet nu ud i offentligheden med et billede og beskrivelse af personen, der er 170 cm høj, spinkel og har kort brunt hår.
Han er iført en lysegrøn ternet skjorte og grå/blå bukser. Måske har han en blå jakke eller en skindjakke på.
Du bedes ringe 114, hvis du ser ham, så han kan komme sikkert hjem.
jr