Fortsæt til indhold

15-årig med autisme anholdt: Satte ild til sin seng på opholdssted

Krimi
Arkiv

Politi og brandvæsen modtog lørdag aften klokken 23.23 en anmeldelse om brand på det socialpædagogiske opholdssted Corvia i landsbyen Kanne syd for Solbjerg.

"Vi kommer frem og får håndteret og anholdt en 15-årig dreng, der er autist og bor på stedet, hvor han har sat ild til sin seng," oplyser Østjyllands Politis vagtchef Peter Tholstrup til Lokalavisen.

Ingen kom til skade ved branden, der blev anmeldt af personalet og angiveligt blev begrænset til drengens værelse.

Der er lavet brandundersøgelse på stedet og personundersøgelse af drengen, som søndag blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger på en institution. Han er sigtet efter Straffelovens paragraf 180, der omhandler påsat brand.

jr