Advarsel - uhyggeligt billede: Motorcykel og fører knust under traktor
Arkiv
Der er sket en alvorlig trafikulykke på Smidievej ved Bælum i Himmerland mandag eftermiddag ved 15.30-tiden, skriver Nordjyske.dk.
Local Eyes' fotograf på stedet oplyser,at motorcyklisten er afgået ved døden.
"En traktor med påhængsvogn og en motorcykel er stødt sammen, og det er meget alvorligt," oplyser vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Der er sendt både politi, ambulance og lægehelikopter til stedet, og der er også tilkaldt en bilinspektør, som skal undersøge ulykkesstedet nærmere.
'Politi og redning er lige nu til færdselsuheld Smidievej ved Bælum hvor der er sket et alvorligt færdselsuheld. Der er ligeledes lægehelikopter på stedet. Vi har ikke yderligere oplysninger lige nu,' skriver Nordjyllands Politi på Twitter.