Fortsæt til indhold

Tropedøgn for fuld musik under åben himmel: Politiet jagtede og jagtede og jagtede...

Krimi
Arkiv

Fredagsdøgnet var tropeagtigt i Danmark, og mange, mange steder blevet det festet til den lyse morgen unden åben himmel.

Det medførste mængder af klaget til politiet fra borgerne, som ikke kunne sove på grund af larmen.

Alene Midt- og Vestsjællands Politi har noteret sig '32 anmeldelser om musik til ulempe', som det fremgår af døgnrapporten.

Det resulterede i, at seks musikanlæg blev taget i bevaring med henblik på udlevering den følgende dag.

Det startede klokken 17.10, hvor politiet kørte til badebroen ved Holbæk Roklub på Kalundborgvej i Holbæk, hvor flere unge spillede høj musik.

En patrulje havde tidligere truffet de unge mennesker, hvor de blev vejledt om ikke at genere den omkringboende, så da politiet denne gang kørte frem, havde betjentene bødeblokken op af lommen.

En 16-årig ung mand fra Holbæk blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han var ansvarlig for musikanlægget, der var lånt af en ven. Anlægget blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket ejeren blev kontaktet om.

Desuden blev der i Holbæk kl. 19.40 på Kalundborgvej ved Strandparken set flere grupper af unge, der løb fra stedet, efter mellem 200-300 unge havde været forsamlede.

Politiet fik senere kontakt til nogle af de unge, hvor tre soundboxe blev taget i bevaring.

Senere kørte politiet igen frem til stedet, hvor en 17-årig ung mand fra Holbæk fik beslaglagt sit musikanlæg med henblik på konfiskation, ligesom han blev præsenteret for en bøde og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet han tidligere var advaret af politiet mod at forstyrre den offentlige orden med høj musik, oplyser politiet.

Og sådan fortsatte det rundt omkring alene i denne politikreds.,