Fortsæt til indhold

Kvinde erkender: Var med til at lokke 18-årig mand i brutal, nådesløs død

En kvinde var med til at lokke 18-årigt drabsoffer til Holbæk. Hun ventes at tilstå medvirken til grov vold onsdag.

Krimi
Arkiv

En 18-årig ung mand blev lokket i et baghold i Holbæk 28. april sidste år. Da han dukkede op, kom en 26-årig mand frem mod ham og affyrede fem skud, som ramte den unge mand i armen, lænden og hovedet, så han døde.

Sådan er anklagemyndighedens udlægning af sagen, hvor der er rejst tiltale mod en 26-årige mand og en 28-årig mand - begge har tilknytning til Bandidos, skriver Ritzau.

De to mænd er begge tiltalt for drabet, som ifølge anklageren havde baggrund i en verserende konflikt mellem Bandidos og Vang-gruppen. Derfor er der rejst tiltale efter den såkaldte bandeparagraf, og straffen kan blive ekstra hård. Tidligere er bandedrab blevet straffet med livstid.

De to mænd er også tiltalt for at have forsøgt at dræbe den 18-årige to dage forinden drabet.

En ung kvinde blev brugt som lokkedue - hun skulle efter aftale kaste en klump hash ud af et bilvindue, som den 18-årige skulle samle op. Den 20-årige kvinde er blevet sigtet for medvirken til grov vold og til dels forsøg på grov vold. Det ventes hun at erkende, når Retten i Holbæk onsdag behandler sagen mod hende som en tilståelsessag.

Selve sagen mod de to drabstiltalte på 26 og 28 år ventes først at komme for retten i januaar, skriver Ritzau.