Fortsæt til indhold

Det kan gælde liv eller død: Politiet med foruroligende melding om forsvundne Anette

Krimi
Arkiv

48-årige Anette Betricia Paugan fra Sønderborg, som Syd- og Sønderjyllands Politi siden i nat har efterlyst offentligt med navn og foto, menes at være nedtrykt sindsmæssigt. Det betyder, at hendes forsvinden kan være yderst kritisk og gælde liv eller død.

Anette Betricia Paugan er ikke set af sin familie siden torsdag den 1. oktober. Hun har altså været væk i præcis en uge.

Hun beskrives som: 175 centimeter, spinkel af bygning, mellemlangt lyst hår, har tatoveringer på begge arme og hals, bærer briller.

Hvis du har oplysninger, som kan bidrage til at lokalisere Anette, skal du ringe på telefon 1-1-4.

jn