Kaserne i sorg: Ung værnepligtig styrtet i døden
Den unge mand, som lørdag morgen blev fundet død i en baggård til en ejendom på Vesterbro i Aalborg, var en 19-årig mandlig værnepligtig fra Løgstør. Det skriver nordjyske.dk.
Selvom der er blevet foretaget ligsyn , så er det endelige hændelsesforløb, der ledte til dødsfaldet, endnu ikke fastlagt. Politi mener dog, at teenageren er styrtet i døden fra en svalegang fra enten 3., 4. eller 5. etage.
Mandag gik flaget på halvt ved trænregimentet i Nørresundby, hvor den 19-årige kun havde været som værnepligtig siden medio august, som en del af 2. Logistikbataljon.
Ifølge nordjyske.dk har man på kasernen brugt dagen på at debriefe delingen, som den 19-årige var en del af, og man har kontaktet Veterancentret i forhold til at skaffe psykologer til nogle af kammeraterne i regimentet.
jn