Kvinde indrømmer omfattende bedrageri: Sådan svindlede hun alt og alle
En 40-årig kvinde er idømt to og et halvt års fængsel for omfattende bedrageri.
Internetshopping hos blandt andet Matas, Imerco og H&M og uendelige spil på onlinekasino.
Der var ingen grænser for, hvad Laura Luna Gallegos kunne bruge af penge på fornøjelser i perioden fra 2017 til slutningen af 2019.
Den 40-årige kvinde levede godt af at bruge stjålne NemID-oplysninger og stjålne betalingskort til at optage store lån hos forskellige låneinstitutter, men svindlen blev opdaget, og nu har Retten på Frederiksberg idømt hende to et halvt års fængsel for mere end 100 tilfælde af databedrageri, skriver Ritzau.
Sagen blev indledt i fredags, og her erkendte kvinden sig skyldig, så den kunne afgøres som en tilståelsessag.
Ifølge Ritzau overvejer den dømte dog nu, om hun vil anke til Østre Landsret for at få en mildere straf.
jn