Fortsæt til indhold

UPS! Bilist må vinke farvel til kørekortet efter kun 8 timer

Krimi
Arkiv

Fejringen af et generhvervet kørekort endte mandag først på aftenen med, at en 30-årig mand fra Randers fik det inddraget igen, oplyser Sydøstjyllands Politi, som standsede bilisten kun otte timer efter, han havde fået udleveret sit midlertidige kørekort fra kørelæreren.

Den 30-årige mand blæste udenom en af færdselspolitiets civile køretøjer med høj fart ved Lillebæltsbroen.

En efterfølgende hastighedsmåling over mere end tre kilometer viste, at bilen kørte med en gennemsnitshastighed på 171 km/t.

Bilisten forklarede til politiet, at han tidligere på dagen havde været til en kontrollerende køreprøve, efter at han havde fået en betinget frakendelse af førerretten netop på grund af hastighedsovertrædelser.

Denne gang kan han dog se frem til at frakendelsen bliver ubetinget.

jn