Fortsæt til indhold

Mand tændte lys for sin netop afdød hustru: Så ramte endnu en ulykke

Krimi
Arkiv

En villaejer på Mallevej ved Ranum i Nordjylland oplevede mandag formiddag en kæde af ulykkelige omstændigheder, skriver Nordjyske.dk.

Manden havde, ifølge brandvæsenets indsatsleder, tændt et kirkegårdslys i sin udestue til ære for sin netop afdøde hustru og tog så afsted til bedemanden.

Mens han var afsted, fik ilden fra lyset fat i et bord, som brød i brand og udviklede kraftig, sort røg i hele udestuen.

Han opdagede selv branden, da han kom retur omkring klokken 11.20, og slog alarm til brandvæsenet, som rykkede ud og hurtigt fik slukket ilden.

Ifølge Nordjyske.dk blev udestuen dog voldsomt røg- og sodskadet.

jn