Fortsæt til indhold

Cyklist kørt på skadestuen - bilist forsvandt

26-årig kvindelig cyklist måtte en tur på skadestuen, efter hun onsdag aften blev ramt af en bil i et kryds

Krimi
Arkiv

En 26-årig kvindelig cyklist blev væltet omkuld, da hun sent onsdag aften var involveret i et færdselsuheld i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Uheldet skete klokken 23.01 i krydset Vestre Ringgade/Silkeborgvej i Aarhus C, hvor den 26-årige kvinde kom cyklende ud i krydset. Her blev hun ramt af en højresvingende bilist. Bilisten kørte efterfølgende fra stedet, mens cyklisten væltede omkuld og senere blev kørt til behandling på skadestuen.

Hun kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade, fremgår det af døgnrapporten.

jwh