Fortsæt til indhold

Patruljering gav pote: Dreng fik beslaglagt 11 bomberør

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi har øget patruljeringen i det vestlige Aarhus som følge af flere episoder onsdag aften med ulovligt brug af fyrværkeri, der blandt andet blev affyret mod en politibil.

Torsdag klokken 20.45 blev en patrulje på Gudrunsvej i Brabrand så opmærksom på en gruppe unge, der opholdt sig et sted, hvor der tidligere har været anmeldelse om, at der blev skudt med fyrværkeri.

Betjentene bemærkede en person med en pose med bomberør, som stak af, da patruljen nærmede sig. Han blev dog hurtigt indhentet af en betjent, der bad om at kigge lidt nærmere på, hvad der var i posen.

Den 17-årige dreng oplyste, at det var noget fyrværkeri fra sidste år, han var blevet bedt om at hente.

På baggrund af de seneste dagens anmeldelser blev posen med i alt 11 bomberør beslaglagt i henhold til politiloven for at sikre, at de ikke blev fyret af senere på aftenen.

Den 17-årige fik at vide, at han kunne hente fyrværkeriet senere, men det ønskede han ikke, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr