Fortsæt til indhold

Politiet advarer om denne mand: Dette skal du sige, hvis han ringer

Krimi
Arkiv

En ukendt mand forsøgte sent tirsdag aften at lokke følsomme oplysninger ud af en 30-årig mand fra Kgs. Lyngby. Nu advarer Nordsjællands Politi om manden, som kontaktede den 30-årige over telefonen klokken 22.40.

I telefonen oplyste den 30-årige, at han var ansat hos en velkendt betalingsserviceudbyder og at han arbejdede sammen med politiet i en sag, hvor der skulle være optaget et lån i den 30-åriges navn, og at pengene skulle være overført til en mistænkelig konto.

Den 30-årige blev bedt om at deltage i en afhøring, som på grund af Covid-19-restriktionerne skulle foregår over telefonen. Han blev blandt andet bedt om at bekræfte sin identitet med cpr-nummer, men dette nægtedehan , hvilket fik den ukendte mand til at true ham med en sigtelse for overtrædelse af persondataloven, hvorefter den ukendte mand smed røret på.

Nordsjællands Politi opfordrer borgerne til ikke at udlevere personlige oplysninger til ukendte personer over telefonen, men i stedet for gøre som den 30-årige, som får stor ros for at have sagt nej på trods af mandens trusler.

jn