Fortsæt til indhold

Røgen stod op gennem taget: To opgange evakueret

Brandårsagen er endnu ukendt.

Krimi
jro

Mandag aften blev to ejendomme i Nørregade i Kolding evakueret på grund af en brand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ilden i en lejlighed var så voldsom, at den brød gennem taget - som også fremgår af nedenstående video:

På grund af nedstyrtningsfare blev gaden spærret af, mens slukningsarbejdet stod på.

Da brandvæsenet havde fået styr på flammerne, var det tid til at gør status.

»Der er store skader på ejendommen og samtlige beboere genhuset. Beboerne i naboejendom kan vende hjem igen. Ingen nedstyrtningsfare - afspærringen på Nørregade ophævet,« skriver politiet på Twitter.

Her står der også, at ingen personer er kommet til skade ved branden.

Årsagen er endnu ukendt - derfor skal der senere foretages brandtekniske undersøgelser.

Gaden måtte afspærres, mens redningsarbejdet stod på. Foto: Presse-fotos.dk.