Gjorde sprængfarligt fund på legeplads
Bomberydder blev sendt til legepladsen.
am
En 62-årig mand fra Kokkedal gjorde et sprængfarligt fund på en legeplads i byen mandag formiddag.
Det skriver B.T.
Manden fandt en krysantemumbombe på legepladsen. som ligger vejen Udsigten i Kokkedal. Nordsjællands Politi vurderede, at man var nødt til at sende en bomberydder til stedet.
Hvordan bomben er endt der, ved politiet ikke. Men ingen er kommet til skade.
Krysantemumbomber må herhjemme anvendes af professionelle fyrværkere - men er ulovligt for menigmand. Det farlige fyrværkeri er en luftbombe, der sprænger i luften, og forkert brug kan få fatale konsekvenser. Hvilket skete nytårsaften - da 2014 blev til 2015 - hvor to døde efter ulykker med ulovlige krysantemumbomber.