Fortsæt til indhold

Færdselsuheld: Cyklist ramte bil og flækkede cykelhjelm - bilist standsede ikke op

Bilist stak af fra færdselsuheld

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi efterlyser føreren af en bil, der onsdag eftermiddag var involveret i et færdselsuheld i Låsby.

Det skete onsdag kl. 15.40 i rundkørslen ved Gl. Århusvej og Hammelvej, hvor der skete et sammenstød mellem bilen og en cyklist. De kørte begge i rundkørslen, hvor bilen drejede ud fra og ind foran cyklisten, der kørte ind i bilens højre bagende.

Cyklisten var en 68-årig kvinde fra Silkeborg, som væltede og fik en revne i sin cykelhjelm. Hun kom dog angiveligt ikke til skade.

Sydøstjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, som så færdselsuheldet. Bilen bliver beskrevet som en mørk kassevogn. Den drejede ud fra rundkørslen i retning mod Hammel, oplyser politiet.