Fortsæt til indhold

23-årig kvinde angrebet, da hun steg ud af sin bil: Kvinde amok med kniv og hammer

En 23-årig kvinde fik adskillige læsioner på hænderne, da hun forsvarede sig mod en anden kvinde, der pludselig gik til angreb.

Krimi
Daniel Sennek

Da en 23-årige kvinde fredag eftermiddag var på vej ud fra en indkørsel på Ahornvej i Sandved, blev hun udsat for et groft overfald.

En anden kvinde antastede den 23-årige og efter en kort ordveksling, stak kvinden den 23-årige med en kniv, så hun fik en del læsioner på hænderne, og bagefter smadrede kvinden forruden rude i bilen med en hammer.

Herefter forsvandt gerningskvinden fra stedet til fods. Den 23-årige blev kørt til sygehuset i Slagelse til behandling, og politiet efterforsker nu sagen som en anmeldelse om kvalificeret vold.

Gerningskvinden beskrives som kvinde, dansk af udseende, ca. 20-25 år og omkring 160-170 cm hø. Hun var spinkel af bygning og havde en sort hue, sort vinterjakke med hætte, som gik til midt på låret og sorte bukser på.

Politiet hører fortsat gerne fra vidner, der har bemærket noget usædvanligt omkring gerningstidspunktet.