Motionscykelrytter dræbt på træningstur: Alle på holdet sendt til krisehjælp
En tragisk dødsulykke har lørdag ramt et motionscykelhold, som var på træningstur i Nordsjælland
Jacob Nielsen
En 55-årig mandlig cykelrytter blev lørdag dræbt under en træningstur i Hornbæk i Nordsjælland. Ulykken sket på den smalle Havreholmsvej, skriver BT.
"Vi har haft et færdselsuheld i Hornbæk i dag. Det er en gruppe cyklister, som var ude at træne, og den forreste i feltet kører frontalt ind i en traktor. Og han bliver dræbt," siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Jan Hedager til BT.
Efter ulykken blev resten af den store gruppe cykkelryttere sendt til krisehjælp på Hillerød Psykiatrisk Akutmodtagelse.
De pårørende er blevet underrettet.