Fortsæt til indhold

Fuld kvinde påkørte transformerstation og gik hjem

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Søndag klokken 22.03 skete der et solouheld på Storskovvej ved Ormslev i Viby.

En 22-årig kvinde kom kørende ad Storskovvej, da hun af uvisse årsager påkørte en transformerstation, der stod i vejens højre side. Kvinden forlod herefter stedet, mens bilen holdt på tværs af vejen, så andre trafikanter ikke kunne komme forbi.

Politiet fandt frem til ejeren af bilen og kørte hjem til kvinden, der virkede alkoholpåvirket og alkometertesten viste da også en promille væsentligt over det tilladte. Kvinden blev sigtet for spirituskørsel, for ikke at overholde sine forpligtelser i forbindelse med et færdselsuheld og for at flygte fra et færdselsuheld.

Der skete kun materielle skader ved uheldet.

Færdsel

Søndag kl. 14.41 skete der et færdselsuheld på Viborgvej i Aarhus V. I forbindelse med køkørsel påkørte en 50-årig mandlig bilist den forankørende bil ført af en 67-årig kvinde. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet.

Søndag kl. 16.28 skete der et færdselsuheld på Sigridsvej i Brabrand. En 21-årig kvindelig bilist blev utilpads og ramte en kantsten på Gudrundsvej, hvorefter hun mistede herredømmet over bilen og fortsatte lige ud i et t-kryds og ramte en kantsten. Der skete kun mindre materiel skade. Kvinden blev dog kørt til kontrol på skadestuen, men slap uden skader.

Natten til mandag kl. 01.44 blev en 46-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje Munkevejen i Tilst. Manden blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at have oplyst forkert navn og cpr-nummer til politiet.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Åbyvej i Åbyhøj begået mellem lørdag den 11/5 kl. 18.15 og søndag den 12/5 kl. 03.00
  • På Helenelyst i Brabrand begået mellem fredag den 10/5 kl. 18.00 og søndag den 12/5 kl. 18.15
  • På Baunevej i Hasselager begået mellem fredag den 12/4 og søndag den 12/5 kl. 19.00
  • På Mariedalsvej i Brabrand begået mellem fredag den 10/5 kl. 09.00 og søndag den 12/5 kl. 20.00